Kompetence
Udviklings
Center
ÆRØ
På KompetenceUdviklingsCentret kan du videre- og efteruddanne dig, du kan få viden og inspiration - og få det her hvor du bor.
KUC er en del af Ærø Turist- og Erhvervsforening, og henvender sig til alle Ærøs borgere, så vores erhvervsliv kan være godt rustet til morgendagen.
Bl.a. udbyder amu-fyn, amu-syd, Kursuscenteret Svendborg Erhvervsskole, Tietgenskolen og Forvaltningshøjskolen kurser på Ærø.
Videre- eller efteruddannelsen kan både foregå hvor du arbejder, i institutionen, i virksomheden eller i vores kursuslokale på 1. sal i det tidligere Rådhus, Vestergade 32 C i Marstal.
Virksomheder og kursister skal foretage tilmeldinger til AMU-kurser via portalen www.efteruddannelse.dk EfterUddannelse.dk er en landsdækkende tilmeldings- og ansøgningsportal for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder AMU-kurser. På portalen kan virksomheder og kursister finde kurser, foretage tilmeldinger, ansøge digitalt om VEU-godtgørelse og befordringstilskud samt få overblik over kursusaktiviteter og status for ansøgninger.
Vi står gerne til rådighed med vejledning og information.
KUC er godkendt som prøvested for næringsprøven. Så du kan tage din eksamen her på Ærø. Ring og aftal et tidspunkt for at tage prøven.
